Da jeg var lille og endnu ikke spoleret, nød jeg at se Jungledyret Hugo med hænderne over dynen. Sangteksterne står stærkt i min erindring, men der er en helt særlig scene og tilhørende sang fra filmen, der har brændt sig endegyldigt fast. Det er den scene, hvor Hugo og Rita kører rundt på et skate board.
For at have mit sind i en fastsat barnlig position, fra før min spolerede ødipale fase, skater jeg altså til skole for at genopleve min barndom.
Jeg har imidlertid fået at vide, jeg kunne blive en god benmodel, og hvis jeg ikke bliver musiker går det jo ikke, at jeg har spoleret min plan b med arrede knæ og hoftebrud. Så jeg sidder altid ned.
Man må tage sig sine forholdregler.

Du har lige reddet min dag!
SvarSlet